Den Engelske Haveby

Nedenstående artikkel er fra Inspiration d. 11. februar 2011.
Den engelske haveby i Hellerup
Tekstildesigner Karen Strandgaard bor i Studiebyen, der blev lavet som eksperiment for 85 år siden af 23 førende arkitekter. Se billedserie af Studiebyen og af Karen Strandgaards spændende hus, der er fyldt med kunst og keramik.
På grænsen mellem Københavns og Gentofte Kommune ligger en samling boliger, som kaldes “Studiebyen”. I 85 år har husene ligget dér – godt gemt af vejen bag den lille park Søholm Lund.Boligselskabet Studiebyen består af 104 rækkehuse, enkelthuse og dobbelthuse. Selskabet så dagens lys i 1921 – på initiativ af daværende direktør i det almene boligselskab KAB, F.C. Boldsen, og Gentofte Kommune, som solgte jorderne øst for Bernstoffsvej til KAB.Direktør Boldsen havde længe arbejdet med tanken om at opføre lave haveboliger eller havebyer efter engelsk mønster. Formålet var at skabe bedre boliger med lys og luft til arbejderklassen, som fik mulighed for at flytte ud af byen.

De mange malerier og billeder, der pryder væggene, gør indretningen i huset personlig og hyggelig.

Studiebyen var et eksperiment

”Men Boldsen ville mere end at bygge boliger. Han havde fået den idé, at der også kunne gennemføres et eksperiment med at afprøve forskellige boligtyper og byggematerialer. Herved kunne der indvindes erfaringer, som kunne være til nytte ved planlægning af tæt, lavt boligbyggeri”.

”Der blev eksperimenteret med nye hustyper, og ny byggeteknik blev prøvet af med bl.a.ændrede konstruktioner og arbejdsgange. Det var KAB’s hensigt at skabe et “Leksikon vedrørende det lave byggeri”, som fagfolk kunne bruge som opslagsværk”, skriver den tidligere formand Knud Rask, på boligforeningens hjemmeside.

Perlerække af arkitekter bag

Studiebyen 23 af datidens mest prominente arkitekter blev tilbudt at tegne familieboliger på de nyudstykkede jorde – heriblandt Kay Fisker, Anton Rosen, Ivar Bentsen, Torkild Henningsen, Edvard Thomsen, Poul Holsøe, Tyge Hvass og Anton Bendix.

Anton Bendix tegnede tre af husene på Lundekrogen. Tekstildesigner Karen Strandgaard har siden 1987 boet i i et af dem – et 140 kvadratmeter stort hus.

– Alle husene er i dag erklæret bevaringsværdige, og det bliver i høj grad respekteret. Ved udskiftning af bygningsdele tilstræber vi at genskabe de oprindelige – efter en periode i 1970’erne og 1980’erne, hvor mange jo ikke var så optagede af at bevare det originale. Nye vinduer skal fx være med smalle sprosser, og rækkehusbeboerne skal følge en særlig brugervejledning vedrørende farver og hegn.

Køkken renoveret med genbrug

Karen Strandgaard og hendes mand har skiftet de fleste elinstallationer, og køkkenet blev renoveret for 10 år siden.

– Helt bevidst har vi renoveret køkkenet med genbrug af alt eksisterende. Jeg synes, at alle køkkenrenoveringer bliver lavet efter totalt samme koncept i dag – og de er fuldstændig ens, hvad enten de er lavet til et typehus fra 1960’erne eller en patriciervilla fra århundredeskiftet.

– Jeg havde hverken lyst til eller brug for flydeskuffer, skubbeudtræk og alt det der pjat, som de reklamerer med. Hos os blev alle de gamle fliser blev pillet ned, renset og sat op igen nye steder. Det originale køkkenbord blev hævet, og i øgningen fik jeg plads til skuffer, som jeg tog fra et gammelt skrivebord, der passede i stilen. Ligesom de originale vitrineskabe er malet og sat op på en ny måde, fortæller Karen Strandgaard.

Badeværelse som kunstværk

– Det gamle badeværelse var også rigtig smukt, men desværre fra før vådrumssikringens tid. Så da udsivende vand fra badet havde ødelagt loftet i køkkenet, blev vi nødt til at rive alle fliser af og komme helt ned i ”klaplaget” for at få en ordentlig vådrumssikring.

– Jeg forstår ikke, at badeværelser normalt er så neutrale, hvide og kedelige – for det er da netop det rum, hvor man virkelig kan give den gas! Her er jo ingen møbler, malerier eller noget, man skal forholde sig til, og man opholder sig kun kort tid af gangen. Jeg synes, at badeværelset er et oplagt rum at gøre til et kunstværk i sig selv, mener Karen Strandgaard.

De mange farvestrålende fliser er blandt andet fundet på loppemarkeder og sat sammen på kryds og tværs danner de et helt kunstværk.

Toilettet er blevet dekoreret, så det passer til den øvrige udsmykning på badeværelset. Det er malet med poschatusser og efterfølgende lakeret.

Fakta om Studiebyen

Studiebyen er et parlamentarisk boligselskab stiftet i 1922, som datterselskab af KAB. (Københavns Almindelige Boligselskab).

Studiebyen i Hellerup er opført i perioden 1920-1924, og består af 104 enkelthuse, dobbelthuse og rækkehuse tegnet af flere af datidens store arkitekter.

Byggeriet var et forsøg på at belyse de forskellige hustypers mangler og fordele økonomisk, indretnings- og materialemæssigt.

Studiebyen som laboratorium

Studiebyen blev oprindeligt projekteret som et laboratorium, hvor man ønskede at opnå viden og erfaring med nye byggemetoder, materialeanvendelse og isoleringsforhold.

Hver af de 23 arkitekter, der har tegnet boligerne, har nedfældet deres tanker vedrørende udformningen af husene til Studiebyen i bogen “Studiebyens huse”, som F.C. Boldsen og KAB udgav i 1924. I den beskrives bl.a. forsøg med forskellige facadematerialer samt isoleringsmaterialer.

Boliger i Studiebyen går i arv

Studiebyen er erklæret bevaringsværdig, og såvel bestyrelse som beboerne medvirker til at bevare den af arkitekterne afstukne arkitektur, så vidt det overhovedet er muligt. Meget af byggeriet i Studiebyen bærer præg af efterkrigstidens sparebestræbelser og knaphed på materialer.

Endvidere har Studiebyen det særkende, at husene går i arv gennem generationer eller ved ledighed tildeles “børn af byen”, det vil sige, at man har tætte familiemæssige relationer til stedet her. På den måde er Studiebyen en landsby i storbyen, hvor flere generationer bor i nærheden af hinanden. Mange har leget sammen som børn eller har gået i skole sammen.

Reklamer