Indbrud

Vi oplever desværre en del indbrud i Studiebyen.

Nogle oplever dem i løbet af natten hvor de ligger og sover. Andre oplever ubudne gæster mens man er på arbejde.
Uanset hvad, er det utrolig ubehageligt at have været udsat for et indbrud.
Der er flere måder man kan sikre sit hjem på.
Hundeskilte, alarmskilte og sencorstyrede lamper er alle gode muligheder.
Derudover kan man købe nogle sikkerhedsbeslag, der gør at man ikke kan åbne vinduerne udefra.
De kan købes i Silvan og Bauhaus og er virkelig effektive. Hasperne der sidder på vinduerne fra fabrikken, er desværre ikke meget værd. De knækker meget let ligeså snart der bliver lagt en smule kræfter i.
Vi opfordrer selvfølgelig alle til at tage de nødvendigheder man synes, og at alle holder lidt ekstra øje med uvedkommende.
Nabohjælp er god hjælp.
For at få klistermærker med nabohjælp, skal man tilmelde sig Nabohjælp på nettet.

En anden mulighed for at minimere indbrud, er at klippe sin hæk ned, så man kan se vinduerne fra gaden. På den måde er det ikke så tydeligt for indbrudstyve når de er inde på grunden. De kan dermed ikke arbejde uforstyrret.

Et par eksempler på nogle gode beslag, er disse PN beslag.
Begge beslagene gør, at man ikke kan få vinduet op udefra.
Det første giver mulighed for at have et vindue på klem selvom man ikke er hjemme eller om natten når man ligger og sover. Tyven kan ikke åbne vinduet, selvom hånden kan komme ind som vist på billedet.
Det andet beslag sikrer hjemmet når vinduerne er lukkede. Her har man dog ikke mulighed for at lufte ud når man ikke er hjemme eller ligger og sover.
HvidLukketLås.jpg