Håndværkerfradraget for 2021:Servicefradrag til fx vinduespudsning, rengøringshjælp og havearbejde firdobles, mens håndværkerfradraget fordobles. Det ekstra store håndværkerfradrag i 2021 kan gøre det mere attraktivt at renovere.
Håndværkerfradraget fordobles i 2021, og servicefradraget firdobles. Det fremgår af den netop vedtagne finanslov for 2021. Dermed bliver det muligt at få et langt større fradrag end i dag, hvis du fx skal have pudset vinduer, rengøringshjælp eller få ny isolering i dit hjem.
Helt konkret stiger håndværkerfradraget i 2021 fra de nuværende 12.500 kr. til 25.000 kr. pr. person. Fradraget for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning og visse typer af havearbejde hæves fra 6.200 kr. til 25.000 kr. Samtidig hæves skatteværdien for servicefradraget fra 27% til 35%.
De større fradrag skal hjælpe coronaramte serviceerhverv og få gang i den grønne omstilling. I alt afsættes der 340 millioner kroner til finansiering af de forhøjede fradrag.
Det er Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet som står bag det forhøjede fradrag, som altså kun gælder i 2021.
Håndværkerfradrag 2020:
Håndværkerfradrag 12.500 pr. person = 25.000 kr.
Besparelsen for et ægtepar vil i 2020 svare til ca. 27 % af 25.000 = 6.700 kr.
Håndværkerfradrag 2021:
Håndværkerfradrag 25.000 pr. person = 50.000 kr.
Besparelsen for et ægtepar vil i 2021 svare til ca. 27 % af 50.000 = 13.500 kr.
Forskel 2020 og 2021: 6.800 kr.
Kilde: https://www.bolius.dk/haandvaerkerfradraget-bliver-langt-stoerre-i-2021-94660