Nedenstående artikel er fra Villabyerne d. 22/6.2016:
En skrøne i Studiebyen lyder, at Gentofte Kommune betalte for porten, så det ikke lignede en arbejderby.
På besøg i Studiebyen: En landsby i storbyen
104 huse har i 94 år eksisteret som et unikt boligselskab, hvor både de ydre facader og indre værdier stadig består den dag i dag
Under den blå parasol er vi søgt i ly for solen.
“Har du lyst til et glas hjemmelavet hyldeblomst – eller englenis, som min far kaldte det”, spørger Dorte Voltelen.
Villabyerne er på besøg hos ægteparret Dorte og Jan Voltelen, som bor i et rækkehus på Rygårds Allé. Også kendt som “hovedstrøget” i Studiebyen, da det engang både havde mejeri, købmand og viktualiehandler.
For 95 år siden begyndte opførelsen af 104 boliger, som blev fordelt på Rygårds Allé, Sømarksvej, Lundeskovsvej, Lundekrogen og Skovlæet.
Området blev døbt Studiebyen, da boligerne var led i et eksperiment på initiativ af KABs direktør F.C. Boldsen, der med 23 forskellige arkitekter ville afprøve nye boligtyper og byggematerialer.
Mens husene stadig ligner sig selv, har omgivelserne til gengæld ændret sig, hvor Studiebyen i dag ligger som en lille enklave omringet af store villaer.
Det er ikke kun husenes ydre, som har overlevet. Også boligselskabets indre værdier, forklarer formand for Studiebyen, Flemming Ekstrøm, som også er blevet budt på ‘englenis’ af Dorte Voltelen.
“Studiebyen blev i 1922 oprettet som et parlamentarisk boligselskab og datterselskab i KAB. Modsat andelsboligmarkedet i dag, kan du ikke tjene en krone på at bo her, da du ikke ejer, men lejer. Nogle af lejerne har gennem tiderne prøvet at kapitalisere på det, men blev stoppet af vedtægterne, som ikke er blevet ændret siden 1921”, siger han.
Det betyder, at huslejen heller ikke er fulgt med boligmarkedet. Så 7.000 kr. for et rækkehus på 140 kvm er ikke utopisk.
“Når folk hører om vores husleje og beliggenhed, bliver de ofte misundelige. Og vi er da også klar over, hvor enormt privilegeret det er at bo i et smørhul mellem store dyre villaer”, siger Jan Voltelen.
Børn af byen
At udefrakommende kan komme i betragtning er til gengæld utopisk. Studiebyen har nemlig det særkende, at husene går i arv gennem generationer. Eller til børn af byen.
Og med 104 familier der flyttede ind tilbage i 1922, er listen med ‘børn af byen’ blevet lang.
“Det er blevet endnu sværere og eftertragtet i dag end for bare 10 år siden, især fordi boligpriserne er blevet dyrere”, siger Flemming Ekstrøm, som ventede i otte år, før en bolig blev ledig til ham.
Arvereglerne gør, at flere generationer af familieliv og børneleg har haft deres gang i Studiebyen.
Dorte Voltelen, der er født ind i et hus på Lundeskovsvej med sine forældre og søster, har alene på Rygårds Allé selskab af tre barndomsveninder og en datter, mens Dortes søster bor i barndomshjemmet.
Som tre uger gammel baby fik Dorte Voltelen konstateret polio og er i dag afhængig af sin kørestol.
“Hvis jeg faldt i dag, kunne jeg ringe til hvem som helst i Studiebyen for at få hjælp. Det giver en fantastisk tryghed, at man er så enormt tæt på hinanden her i byen”, siger hun.
Et dobbelthus på Sømarksvej
Den svenskrøde farve
Sammenholdet er ikke kun mellem husene, men også om husene og deres arkitektur.
Hvor beboerne godt må bygge om indvendigt, er der et reglement for den ydre vedligeholdelse.
Vinduerne skal have smalle prosser, hoveddørene skal være med to fag med fyldninger. Og så er der en kode på den svenskrøde farve til husenes træværk, som alle kender.
Som i enhver anden landsby løber sladderen også. Især om haven nu bliver holdt pænt? Og skal den facade derhenne ikke snart males?
“Derfor har jeg altid været glad for at bo i udkanten af Studiebyen”, griner Flemming Ekstrøm.
Er der noget, som kan true Studiebyen?
“Det tror jeg ikke. Vi står sammen om byen. Og så længe vi ikke ændrer i klausulen, kan vi fortsætte, som vi altid har gjort”, siger Flemming Ekstrøm.
Hvad med fællesskabet?
Dorte Voltelen nikker.
“Der er ikke lige så meget liv på gaden, som da jeg var barn, hvor 25-30 børn legede. I dag har børn deres mobiler, mens forældrene ser fjernsyn. Så tiderne har bestemt udviklet sig i forhold til fællesskabet i Studiebyen. Men vores sommerfester er stadig meget populære”, siger hun.
“Og jeg tror ikke, at andre boligselskaber oplever lige så stor en opbakning til deres generalforsamlinger som her”, siger Flemming Ekstrøm.
Ude på Rygårds Allé suser en bil forbi i høj fart.
“Nå ja, og så er trafikken steget i Studiebyen efter opfindelsen af GPS”.
Studiebyen 